Vis mereSkjulEventbeskrivelse
OPS Du er stadig påkrævet at køb af svømmebilet
Kom og oplev en hyggelig eftermiddag i saunaen, hvor varme, dufte og fortælling går hånd i hånd.
På denne torsdag eftermiddag laver Holstebro Svømmecenter og husets gusmester en særudgave af saunagusen, hvor de varme dampe kombineres med højtlæsning i samarbejde med Holstebro Bibliotek.
Mens du nyder de skiftende dufte og lader kroppen slappe af, får du en lille litteraturgodbid udvalgt af bibliotekets kulturformidler.
Tag en pause fra den travle hverdag og få en oplevelse for både krop og sind.
Saunagus kan vare i op til 45 minutter og består af ca. 2 sessioner af 10-15 min. i gusen, hvor der er indlagt drikke- og afkølingspauser mellem sessionerne.
HUSK: Medbring et håndklæde til at sidde på (det bliver meget vådt), drik gerne 1,5 l vand og spis et let måltid.
Gusmesteren hælder vand blandet med et udvalg af æteriske olier på ovnens varme sten og svinger med et håndklæde i luften med en speciel teknik, der fordeler dampene i rummet på bedste vis. På den måde opnår deltageren optimal effekt af de dejlige olier og varmen. Så du skal bare læne dig tilbage, sænke skuldrene, trække vejret dybt og nyde den dejlige effekt af saunagusen.
Saunagus er en terapiform som ved hjælp af varme og æteriske olier påvirker kroppen positivt og stimulerer sanserne.
Vi gør opmærksom på, at det ikke altid vil være mulighed for den samme gusmester, da der kan opstå situationer, hvor vi må foretage ændringer. Dette kan eksempelvis være nødvendigt i tilfælde af sygdom, uforudsete omstændigheder eller andre forhold, der kræver en justering af vores valg.
Alle vores Gusmestere er alle uddannet, så du er i trygge hænder.